Tro, håb og kærlighed

199,00 DKK

Tro håb og kærlighed

Stærk bog, der går tæt på, hvad tro, håb og kærlighed betyder for et menneske med en livstruende sygdom. Baseret på samtaler med en kræftsyg 42-årig kvinde.
 
42-årige Lone har levet med uhelbredelig brystkræft i knap seks år. Mellem fødslerne af sine to yngste sønner mærker hun for første gang noget i det venstre bryst, der føles forkert. Hun går til læge og bliver ultralydsscannet, men der er ikke noget at se. Senere, mens den yngste søn bliver ammet, opstår der en mærkelig fortykket følelse i brystet, og Lone går til læge igen.
Denne gang bliver hun sendt hjem efter en kort undersøgelse og bedt om at komme tilbage, hvis der stadig er noget, når hun er færdig med at amme. Nogle uger efter er der en tydeligt mærkbar knude i brystet, og nu kommer de rette undersøgelser endelig i gang. Lone bliver diagnosticeret med brystkræft. I den tid, der går mellem de indledende undersøgelser og den planlagte operation, hvor hun skulle have fjernet brystet, spreder kræften sig, og lægerne vælger at aflyse operationen. Helbredelse er udelukket.
Dette er historien om, hvad tro, håb og kærlighed betyder for et menneske med en livstruende sygdom. Troen på, at det nytter at kæmpe, og troen på en magt uden for en selv. Håbet om at se sine børn vokse op og håbet om, at der en dag kommer en kur. Og kærligheden til og fra ens familie – den betyder alt.
Birgit Juel Martinsen er cand. mag. i litteraturvidenskab og kulturformidling. Hun er efteruddannet fra Journalisthøjskolen og arbejder som kommunikationskonsulent og journalist. Birgit bor i Horsens, er gift og har tre sønner.
"Tro, håb og kærlighed" er hendes første bog. Bogens hovedperson Lone Nørgaard Jensen og forfatteren er veninder fra studentertiden på Det Sønderjyske Studenterkursus for 25 år siden.

Udgivelsesår: 
2011
ISBN: 
978-87-7517-899-5
Forlag: 
Tema: 
Kategori: 
Status: 
Er normalt på lager